Angst

null

Vi kender alle følelsen af angst. Når der reelt er fare på færde, er angst en både sund og hensigtsmæssig reaktion. Lidt forenklet kan man sige, at hjernen fortæller kroppen, at der er fare på færde, og at det gælder om at flygte eller forsvare sig. Vi sættes altså i et alarmberedskab, der i langt de fleste tilfælde sikrer, at vi klarer os igennem en farlig situation.

Men nogle gange kommer der rod i systemet, og vores hjerne opfatter en situation som farlig, selvom den egentlig er ganske harmløs. Man kan sige, at der sker en fejlfortolkning, og som følge af dette oplever vi ubegrundet angst. I disse situationer kan følelsen af angst og de medfølgende reaktioner blive problematiske, fordi de begrænser os i vores livsudfoldelse.

For eksempel kan elevator-fobikeren have katastrofetanker om, hvad der kan ske, hvis elevatoren holder stille mellem to etager.

Personer med en socialangst er typisk ekstremt optaget af, hvad andre tænker om dem, og om de gør sig til grin eller vækker opmærksomhed – og undgår derfor sociale situationer.

Andre undgår fx at færdes på øde steder, fordi de kan have forestillinger om, at ingen vil kunne komme dem til hjælp, hvis de bliver syge eller kommer noget til.

Fysiske reaktioner på angst:

  • en følelse af luftmangel
  • en følelse af trykken over brystet
  • brystsmerter
  • kvalme
  • svimmelhed
  • prikken i hænder og fødder
  • skælven og rysten i kroppen
  • muskelsmerter, inkl. nakkesmerter og hovedpine
  • følelse af varme og/eller kulde
  • svedeture
  • tørhed i munden
  • uklart syn
  • synkebesvær

Almindelige tanker i forbindelse med angst:

  • “Jeg klarer det ikke”
  • “Jeg vil gøre mig selv til grin, og andre vil bemærke det”
  • “Jeg besvimer foran dem”
  • “Jeg mister kontrollen”
  • “Jeg får et hjerteanfald”
  • “Jeg kan ikke få vejret”
  • “Jeg dør”

Behandling:

I begyndelsen af behandlingsforløbet afdækker vi problematikken. Hvilke situationer aktiverer angsten? Hvordan reagerer du, når du bliver angst? Hvilke kropslige fornemmelser er tilstede og hvilke tanker og fortolkninger er forbundet med angsten?

Der undervises i, hvad der sker i krop og sind, når vi bliver angste, og konkrete angsthåndterings-teknikker præsenteres.

Antal samtaler:

Angst-behandlingsforløb kan være relativt korte – fx ved fobi-behandling, hvor det kan være nok med 4-5 samtaler.

Andre gange strækker behandlingen sig over lidt flere gange. Dette afhænger af, hvor omfattende angst-problematikken er.  De første sessioner afholdes med fordel med kortere intervaller, forventeligt 1-1 ½ uge imellem samtalerne. Og efterfølgende med 2-3 uger imellem de sidste samtaler.

Pris:

Prisen er 1000 kr pr. samtale.

Afbud – uanset årsag – bedes meldes tidligst muligt på telefon 22371418 (sms eller telefonsvarer), og senest inden klokken 12 dagen før vores aftale, så en anden kan få glæde af din tid. Ved senere afbud beregnes fuldt honorar.

Kontakt mig vedrørende samtaler

Andre Ydelser

null

Panik

Hvis du har prøvet at have et panikanfald, så ved du at det er en tilstand af voldsom angst og frygt, der kan opstå ud af det blå.Læs mere »

Fobier

Alle mennesker har en irrationel frygt for visse ting. Fobi er når frygten er overvældende og forstyrrer dig i din livsudfoldelse.Læs mere »

Flyskræk

Bliver du rædselsslagen ved tanken om at flyve? Har du klaustrofobi i flyvemaskiner eller er du bange for at flyet styrter ned?Læs mere »

Klaustrofobi

En af de mest almindelige fobier er klaustrofobi. Hvis du har klaustrofobi vil du sandsynligvis panikke, når du er i en elevator, eller i et rum fyldt med mennesker.Læs mere »

Sygdomsangst

Hvis du har sygdomsangst, så kender du til frygten for, at du selv eller en af dine nærmeste enten har eller får en livstruende sygdom. Du har sikkert være hos lægen et utal af gange.Læs mere »

Vredesproblematikker

Vi bliver alle vrede en gang imellem, og vrede er en naturlig og normal reaktion, når man føler sig truet, eller når man føler, noget er uretfærdigt.Læs mere »

Kontakt mig vedrørende samtaler

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH