Mindfulness

null

Mindfulness kan defineres som en bestemt måde at være opmærksom på, der er karakteriseret ved bevidst observation af de oplevelser, der kommer og går, uden at dømme og evaluere dem.

Mindfulness er evnen til at registrere og iagttage fænomener i opmærksomheden; vores tanker, følelser og kropslige fornemmelser og sanseindtryk fra omgivelserne, som er tilstede her og nu, uden at forholde sig kritisk og vurderende til dem. Det er samtidig en åben, venlig og tålmodig indstilling, som står i kontrast til den måde, hvorpå opmærksomhed og tanker normalt fungerer. Sædvanligvis giver indhold i bevidstheden anledning til automatiske processer, hvor oplevelser analyseres, bedømmes, evalueres og kategoriseres.

Evnen til bevidst nærvær er en grundlæggende kapacitet ved den menneskelige bevidsthed, der kan trænes og udvikles over tid. Ved at træne mindfulness meditation kan udviklingen af positive kvaliteter som øget opmærksomhed, indsigt, accept og medfølelse fremmes.

Kontakt mig vedrørende samtaler

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH