Dødsangst

Dødsangst

Fylder frygten for at dø alt for meget i dit liv?
null

De fleste mennesker gør sig tanker omkring livet og døden. Især hvis man har mistet et familiemedlem eller en god ven. Eller hvis man har været udsat for en traumatisk ulykke, som for eksempel et trafikuheld eller en naturkatastrofe. Det er således helt naturligt at tænke over døden. Men for nogle kan det gribe om sig og begynde at overskygge alt i dagligdagen.

Tankerne om døden kører konstant rundt i hovedet på dig. Det kan for eksempel være tanker om, at du dør fra din familie eller at dine familiemedlemmer dør fra dig. Frygten for døden udvikler sig til at blive overdreven og irrationel.

Hvis du kender til dette, vil du sandsynligvis opleve, at angsten ikke kun fylder i tankerne, men også fysisk på grund af de kropslige symptomer, som er knyttet til dødsangsten. Symptomerne kan være vejrtrækningsproblemer, hjertebanken og trykken for brystet, og angsten kan komme til udtryk som egentlige panikanfald.

Læs mere under “Panik”, “Sygdomsangst”, og “Fobier”.

Behandling af dødsangst:

Heldigvis er der gode muligheder for at behandle dødsangst.

Første gang du kommer hos mig, afdækker vi sammen problematikken. Hvordan kommer din angst for døden til udtryk? Hvilke tanker og fortolkninger er forbundet med dødsangsten? Hvilke kropslige fornemmelser er til stede? Hvordan reagerer du i forhold til angsten – hvad er din adfærd? Er der situationer, du undgår på grund af din dødsangst?

I forløbet underviser jeg i, hvad der sker i krop og sind, når du bliver angst, og du vil blive præsenteret for konkrete angsthåndterings-teknikker, således at du bliver i stand til at tackle dødsangsten på en mere konstruktiv måde. Dette vil betyde, at du opnår langt større frihed i dit liv, til at gøre de ting du ønsker.

Antal samtaler:

Et behandlingsforløb med fokus på dødsangst kan strække sig over 5-10 samtaler alt efter hvor omfattende problematikken er.

De første sessioner afholdes med fordel med kortere intervaller, forventeligt 1-1 ½ uge imellem samtalerne. Og efterfølgende med 2-3 uger imellem de sidste samtaler.

Pris:

Prisen er 1300 kr pr. samtale.

Afbud – uanset årsag – bedes meldes tidligst muligt på telefon 91548416 (sms eller telefonsvarer), og senest inden klokken 12 dagen før vores aftale, så en anden kan få glæde af din tid. Ved senere afbud beregnes fuldt honorar.

Kontakt mig vedrørende samtaler

Andre Ydelser

null

Angst

Vi kender alle følelsen af angst. Når der reelt er fare på færde, er angst en både sund og hensigtsmæssig reaktion.Læs mere »

Sygdomsangst

Hvis du har sygdomsangst, så kender du til frygten for, at du selv eller en af dine nærmeste enten har eller får en livstruende sygdom. Du har sikkert være hos lægen et utal af gange.Læs mere »

Panik

Hvis du har prøvet at have et panikanfald, så ved du at det er en tilstand af voldsom angst og frygt, der kan opstå ud af det blå.Læs mere »

Fobier

Alle mennesker har en irrationel frygt for visse ting. Fobi er når frygten er overvældende og forstyrrer dig i din livsudfoldelse.Læs mere »

Tandlægeskræk

Gør bare tanken om at ringe og bestille en tid hos tandlægen dig angst? Frygter du at blive boret, eller føler du dig fastlåst i tandlægestolen? Så lider du sandsynligvis af tandlægeskræk.Læs mere »

Nålefobi

Hvis du lider af angst for nåle, vil du sandsynligvis have svært ved at gå til lægen eller tandlægen. Især hvis du ved, at du skal bedøves, vaccineres eller have taget en blodprøve.Læs mere »

Kontroltab

Hvis du kender til angst for kontroltab, vil du sandsynligvis frygte, at hvis du ikke er i stand til at kontrollere, hvad der sker omkring dig, så vil der ske noget forfærdeligt.Læs mere »

Emetofobi

Hvis du har emetofobi, så kender du til frygten for at kaste op. Du er måske bange for at komme til at kaste op offentligt, eller angst for at se eller høre andre kaste op.Læs mere »

Kontakt mig vedrørende samtaler

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH