Flyskræk

Flyskræk - lider du af angst for at flyve?

null

Bliver du rædselsslagen ved tanken om at flyve? Er du bange for at flyet styrter ned? Eller måske har du klaustrofobi og hader tanken om at være lukket inde i en flyvemaskine uden mulighed for at stå af? Måske frygter du at få et panikanfald og fuldstændig miste kontrollen under flyveturen og udsætte dig selv for pinlig opmærksomhed fra de andre passagerer?

Flyskræk kan være svært invaliderende og medføre høj angst bare ved tanken om en flyvetur. Den kan forhindre dig i at tage på ferie med venner og familie og begrænse dig i din karriere, hvis drømmejobbet involverer flyrejser.

Angsten for at flyve er meget udbredt

Angst for at flyve er blandt de mest almindelige fobier. Undersøgelser peger på, at mere end hver femte har flyskræk, men ingen større og nyere undersøgelser blandt danskere har slået fast, præcist hvor udbredt angsten for at flyve egentlig er.

Mange er så bange for at flyve, at de fuldstændig undgår det. Andre flyver alligevel på trods af angsten, men føler sig stærkt invalideret af det, da de bruger uforholdsmæssig meget tid på at bekymre sig om flyveturen, og den følelsesmæssige reaktion er drænende.

Flyskræk kan behandles

Den gode nyhed er, at flyskræk kan håndteres og helbredes, så du kan få mere frihed til at leve det liv du ønsker. Læs mere om flyskræk og behandlingen af angsten for at flyve her. Læs desuden mere under afsnittet om fobier generelt.

Hvad er årsagen til flyskræk?

Når man arbejder med frygten for at flyve – og fobier generelt – giver det ofte ikke mening at forsøge at finde den oprindelige årsag til angsten. Nogle gange er der en konkret og traumatisk hændelse, som gav anledning til fobien. Og andre gange er det umuligt at finde en udløsende årsag.

Det er vigtigere at få afklaret, hvad du tænker og føler, og hvordan du reagerer på din oplevelse i forbindelse med flyskrækken.

  • Handler det om, at du er bange for at flyet styrter ned?
  • Eller er det en mere overordnet frygt for døden?
  • Er det frygten for at være lukket inde – klaustrofobi?
  • Er det højdeskræk?
  • Er du bange for turbulens?
  • Er du bange for terror?
  • Handler det om frygten for at miste kontrollen?
  • Er det frygten for at få et panikanfald uden mulighed for at komme væk og på den måde tiltrække dig pinlig opmærksomhed fra de andre passagerer?

Nogle mennesker har været bange for at flyve hele livet, men for de fleste opstår flyskrækken senere i livet.

Symptomer ved flyskræk

Tanken om en kommende flyrejse kan forårsage højt angstniveau og til tider medføre panikanfald og opkastning. Andre symptomer i forbindelse med angst for at flyve er:

Fysiske symptomer:

  • Vejrtrækningsbesvær, hyperventilation
  • Svimmelhed eller følelse af at skulle besvime
  • Kraftig og/eller hurtig hjertebanken
  • Trykken over brystet eller smerter i brystkassen
  • Kvalme og urolig mave
  • Følelsesløshed eller prikkende fornemmelse i kroppen
  • Varme-kulde oplevelse
  • Rysten
  • Sveden

Følelsesmæssige symptomer:

  • Overvældende angst eller panik
  • Frygt for at miste kontrollen eller blive sindssyg
  • Frygt for at dø eller besvime
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Intens trang til at flygte fra situationen
  • Følelse af at være magtesløs ifht frygten

Behandling af angst for at flyve

Som nævnt er der rigtig gode behandlingsmuligheder ved flyskræk. Ofte er der blot behov for et kortere behandlingsforløb.

Første gang du kommer hos mig, afdækker vi sammen problematikken. Hvordan kommer din flyskræk til udtryk? Hvilke kropslige fornemmelser er tilstede? Hvilke tanker og fortolkninger er forbundet med din angst for at flyve? Hvordan reagerer du i forhold til angsten? Er der situationer du helt undgår eller kommer du igennem flyskrækken ved hjælp af bestemte men måske uhensigtsmæssige strategier?

Jeg arbejder med kognitiv adfærdsterapi og fokus i samtalerne vil bl.a. være på dine tankemønstre og den adfærd, som trigger og vedligeholder flyskrækken.

I forløbet underviser jeg i, hvad der sker i krop og sind, når du bliver angst, og du vil blive præsenteret for konkrete angsthåndterings-teknikker, således at du bliver i stand til at tackle flyskrækken på en mere konstruktiv måde. Dette vil betyde, at du opnår langt større frihed i dit liv til at gøre de ting du ønsker.

 

 

Antal samtaler:

Et behandlingsforløb ved flyskræk er typisk relativt kort – ofte kan det være nok med 6-7 samtaler. Andre gange strækker behandlingen sig over lidt længere tid. Dette afhænger af, hvor omfattende angst-problematikken er.

De første sessioner afholdes med fordel med kortere intervaller, forventeligt 1-1 ½ uge imellem samtalerne. Og efterfølgende med 2-3 uger imellem de sidste samtaler.

Pris:

Prisen er 1000 kr pr. samtale.

Afbud – uanset årsag – bedes meldes tidligst muligt på telefon 22371418 (sms eller telefonsvarer), og senest inden klokken 12 dagen før vores aftale, så en anden kan få glæde af din tid. Ved senere afbud beregnes fuldt honorar.

Kontakt mig vedrørende samtaler

Andre Ydelser

null

Angst

Vi kender alle følelsen af angst. Når der reelt er fare på færde, er angst en både sund og hensigtsmæssig reaktion.Læs mere »

Fobier

Alle mennesker har en irrationel frygt for visse ting. Fobi er når frygten er overvældende og forstyrrer dig i din livsudfoldelse.Læs mere »

Stresshåndtering

Stress er ikke en sygdom, men kroppens reaktion på belastning. Vi får alle forskellige symptomer, når vi er stressede.Læs mere »

Panik

Hvis du har prøvet at have et panikanfald, så ved du at det er en tilstand af voldsom angst og frygt, der kan opstå ud af det blå.Læs mere »

Klaustrofobi

En af de mest almindelige fobier er klaustrofobi. Hvis du har klaustrofobi vil du sandsynligvis panikke, når du er i en elevator, eller i et rum fyldt med mennesker.Læs mere »

Sygdomsangst

Hvis du har sygdomsangst, så kender du til frygten for, at du selv eller en af dine nærmeste enten har eller får en livstruende sygdom. Du har sikkert være hos lægen et utal af gange…Læs mere »

Kontakt mig vedrørende samtaler

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH