Kontroltab

Kontroltab

Frygter du at miste kontrollen?
null

En af de mest udbredte angstformer er frygten for at miste kontrollen. Hvis du kender til dette, vil du sandsynligvis frygte, at hvis du ikke er i stand til at kontrollere, hvad der sker omkring dig, så vil der ske noget forfærdeligt. Måske er du også perfektionistisk anlagt, og du har nok en tendens til at tage ansvaret for mange opgaver, for at sikre at tingene bliver gjort ordentligt.

Eftersom livet er uforudsigeligt, er ønsket om fuld kontrol urealistisk og uopnåeligt, og dermed skabes angsten. Det er desuden udmattende at forsøge at kontrollere, og det kan medføre at du konstant befinder dig i en forhøjet stresstilstand. Trangen til at kontrollere kan være så stærk, at det i den grad begrænser dig i dagligdagen og går ud over din livskvalitet. Det kan være ødelæggende for dit parforhold, og det kan gøre det svært at samarbejde og på den måde også påvirke dit arbejdsliv.

Det kan også være, at du oplever frygten for at miste kontrollen, som en del af panikangst eller en anden angstproblematik. Måske frygter du at blive sindssyg, eller blamere dig selv ved at flippe ud, løbe råbende afsted, kaste op af skræk eller besvime. Læs mere om dette under afsnittet om “Panik” eller “Klaustrofobi”.

Behandling af frygten for kontroltab:

Heldigvis er der gode muligheder for at arbejde med angsten for at miste kontrollen.

Første gang du kommer hos mig, afdækker vi sammen problematikken. Hvordan kommer din frygt for kontroltab til udtryk? Hvilke tanker og fortolkninger er forbundet med angsten? Hvilke kropslige fornemmelser er til stede? Hvordan reagerer du  – hvad er din adfærd? I samtalen vil vi tage udgangspunkt i din konkrete livssituation og de specifikke ønsker du har for forandring og udvikling.

Jeg arbejder med kognitiv adfærdsterapi og i samtalerne vil der bl.a. være fokus på dine tankemønstre og den adfærd, som trigger og vedligeholder angsten for kontroltab.

I forløbet underviser jeg i, hvad der sker i krop og sind, når du bliver bange for at miste kontrollen, og du vil blive præsenteret for konkrete teknikker, således at du bliver i stand til at håndtere frygten og dagligdagen på en mere konstruktiv måde. Ofte vil det være relevant, at vi aftaler øvelser, der kan udføres imellem samtalerne, som kan bidrage med en følelse af frihed til at gøre de ting du ønsker i dit liv og en øget oplevelse af meningsfuldhed.

Antal samtaler:

Et behandlingsforløb hvor man arbejder med frygten for kontroltab kan strække sig over 5-10 samtaler alt efter hvor omfattende problematikken er.

De første sessioner afholdes med fordel med kortere intervaller, forventeligt 1-1 ½ uge imellem samtalerne. Og efterfølgende med 2-3 uger imellem de sidste samtaler.

Pris:

Prisen er 1300 kr pr. samtale.

Afbud – uanset årsag – bedes meldes tidligst muligt på telefon 91548416 (sms eller telefonsvarer), og senest inden klokken 12 dagen før vores aftale, så en anden kan få glæde af din tid. Ved senere afbud beregnes fuldt honorar.

Kontakt mig vedrørende samtaler

Andre Ydelser

null

Angst

Vi kender alle følelsen af angst. Når der reelt er fare på færde, er angst en både sund og hensigtsmæssig reaktion.Læs mere »

Panik

Hvis du har prøvet at have et panikanfald, så ved du at det er en tilstand af voldsom angst og frygt, der kan opstå ud af det blå.Læs mere »

Fobier

Alle mennesker har en irrationel frygt for visse ting. Fobi er når frygten er overvældende og forstyrrer dig i din livsudfoldelse.Læs mere »

Socialangst

Bliver du utryg og utilpas, når du er sammen med andre mennesker? Føler du dig kejtet, klodset og forkert, og er du bange for hvad de andre tænker om dig, når du er i sociale situationer?Læs mere »

Dødsangst

De fleste mennesker gør sig tanker omkring livet og døden. Men for nogle kan det gribe om sig og begynde at overskygge alt i dagligdagen. Læs mere »

Klaustrofobi

En af de mest almindelige fobier er klaustrofobi. Hvis du har klaustrofobi vil du sandsynligvis panikke, når du er i en elevator, eller i et rum fyldt med mennesker.Læs mere »

Emetofobi

Hvis du har emetofobi, så kender du til frygten for at kaste op. Du er måske bange for at komme til at kaste op offentligt, eller angst for at se eller høre andre kaste op.Læs mere »

Flyskræk

Bliver du rædselsslagen ved tanken om at flyve? Har du klaustrofobi i flyvemaskiner eller er du bange for at flyet styrter ned?Læs mere »

Kontakt mig vedrørende samtaler

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH