Klaustrofobi

Klaustrofobi - lider du af angst for lukkede rum?

null

En af de mest almindelige fobier er klaustrofobi. Hvis du har klaustrofobi vil du sandsynligvis panikke, når du er i en elevator, eller i et rum fyldt med mennesker – fx biografen, når du er i en bus, et tog eller i et fly eller andre steder, hvor det kan være svært at komme ud i en fart.

Den gode nyhed er at klaustrofobi kan håndteres og helbredes, så du kan få mere frihed til at leve det liv du ønsker. Læs mere om klaustrofobi og behandlingen af angsten for at lukkede rum her. Læs desuden mere under afsnittet om fobier.

Hvad er årsagen til klaustrofobi?

Når man arbejder med klaustrofobi – og fobier generelt – giver det ikke altid mening at forsøge at finde den oprindelige årsag til angsten. Nogle gange er der en konkret og traumatisk hændelse, som gav anledning til fobien. Det kan være, at du som barn faldt i vandet uden at være i stand til at svømme, eller at du blev lukket inde i et skab i forbindelse med en gemmeleg. Eller måske blev du væk fra dine forældre i en stor mængde af mennesker.

Det kan også være, at du har haft en forælder med klaustrofobi, og du på den måde har “lært” at være bange for lukkede rum.

Andre gange er det umuligt at finde en udløsende årsag. Det er vigtigere at få afklaret, hvad du tænker og føler, og hvordan du reagerer på din oplevelse i forbindelse med klaustrofobien.

Typisk adfærd ved klaustrofobi

Du vil sikkert genkende følgende former for adfærd, hvis du har klaustrofobi:

  • Du tjekker alle udgange, med det samme du træder ind i et rum og placerer dig i nærheden af dem. Når dørene lukker, vil angsten i dig stige.
  • Hvis du er til fest med mange mennesker – også selv om det er i en stor sal – vil du stille dig i nærheden af døren.
  • Du kører ikke bil i myldretiden, hvor du risikerer at skulle køre langsomt i kø eller sidde fast og ikke kunne komme hurtigt væk.
  • Du vil undgå at bruge elevatoren og i stedet tage trapperne, selv når du skal op på en høj etage.

Steder og situationer der kan udløse klaustrofobi

  • Elevatorer
  • Omklædningsrum i butikker
  • Tunneller
  • Offentlige transportmidler såsom bus, tog, metro, s-tog, undergrundsbaner
  • Kældere
  • Små rum
  • Offentlige toiletter
  • Hotelværelse med vinduer, der ikke kan åbnes
  • Indlæggelse på hospital
  • Flyvemaskiner
  • Aflåste rum
  • Biler
  • Steder med mange mennesker såsom demonstrationer, butikscentre, biografer
  • Den automatiske bilvask
  • Svingdøre
  • Hospitalsscannere
  • At skulle stå i kø fx ved checkin eller paskontrollen i lufthavnen

Symptomer på klaustrofobi

Når du bliver konfronteret med den situation eller det sted du frygter, vil du sandsynligvis opleve flere af følgende symptomer:

Fysiske symptomer:

  • Vejrtrækningsbesvær, hyperventilation
  • Svimmelhed eller følelse af at skulle besvime
  • Kraftig og/eller hurtig hjertebanken
  • Trykken over brystet eller smerter i brystkassen
  • Kvalme og urolig mave
  • Følelsesløshed eller prikkende fornemmelse i kroppen
  • Varme-kulde oplevelse
  • Rysten
  • Sveden

Følelsesmæssige symptomer:

  • Overvældende angst eller panik
  • Frygt for at miste kontrollen
  • Frygt for at dø eller besvime
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Intens trang til at flygte fra situationen
  • Følelse af at være magtesløs ifht frygten

Behandling af klaustrofobi - angst for lukkede rum

Som nævnt er der rigtig gode behandlingsmuligheder af klaustrofobi. Ofte er der blot behov for et kortere behandlingsforløb.

Første gang du kommer hos mig, afdækker vi sammen problematikken. Hvordan kommer din klaustrofobi til udtryk? Hvilke kropslige fornemmelser er tilstede? Hvilke tanker og fortolkninger er forbundet med klaustrofobien? Hvordan reagerer du i forhold til angsten – hvad er din adfærd? Er der situationer du helt undgår, eller kommer du igennem din klaustrofobi ved hjælp af bestemte men måske uhensigtsmæssige strategier?

Jeg arbejder med kognitiv adfærdsterapi og i samtalerne vil der bl.a. være fokus på dine tankemønstre og den adfærd, som trigger og vedligeholder klaustrofobi.

I forløbet underviser jeg i, hvad der sker i krop og sind, når du bliver angst, og du vil blive præsenteret for konkrete angsthåndterings-teknikker, således at du bliver i stand til at tackle klaustrofobien på en mere konstruktiv måde. Dette vil betyde, at du opnår langt større frihed i dit liv til at gøre de ting du ønsker.

Antal samtaler:

Et behandlingsforløb ved klaustrofobi er typisk relativt kort – ofte kan det være nok med 6-7 samtaler. Andre gange strækker behandlingen sig over lidt længere tid. Dette afhænger af, hvor omfattende angst-problematikken er.

De første sessioner afholdes med fordel med kortere intervaller, forventeligt 1-1 ½ uge imellem samtalerne. Og efterfølgende med 2-3 uger imellem de sidste samtaler.

Pris:

Prisen er 1300 kr pr. samtale.

Afbud – uanset årsag – bedes meldes tidligst muligt på telefon 91548416 (sms eller telefonsvarer), og senest inden klokken 12 dagen før vores aftale, så en anden kan få glæde af din tid.

Ved senere afbud beregnes fuldt honorar.

Kontakt mig vedrørende samtaler

Andre Ydelser

null

Angst

Vi kender alle følelsen af angst. Når der reelt er fare på færde, er angst en både sund og hensigtsmæssig reaktion.Læs mere »

Fobier

Alle mennesker har en irrationel frygt for visse ting. Fobi er når frygten er overvældende og forstyrrer dig i din livsudfoldelse.Læs mere »

Stresshåndtering

Stress er ikke en sygdom, men kroppens reaktion på belastning. Vi får alle forskellige symptomer, når vi er stressede.Læs mere »

Flyskræk

Bliver du rædselsslagen ved tanken om at flyve? Har du klaustrofobi i flyvemaskiner eller er du bange for at flyet styrter ned? Læs mere »

Panik

Hvis du har prøvet at have et panikanfald, så ved du at det er en tilstand af voldsom angst og frygt, der kan opstå ud af det blå.Læs mere »

Sygdomsangst

Hvis du har sygdomsangst, så kender du til frygten for, at du selv eller en af dine nærmeste enten har eller får en livstruende sygdom. Du har sikkert være hos lægen et utal af gange…Læs mere »

Kontakt mig vedrørende samtaler

START TYPING AND PRESS ENTER TO SEARCH